Dyrk motion i vand – sådan her

Nu er vi gået ind i de varme måneder, og det kan være svært at finden motivationen til at træne inden døre, mens solen skinner løs uden for. Derfor er det oplagt at flytte træningen uden for.

Hvis du skulle være så heldig, at du bor i nærheden af strand, badesø eller anden form for vand, som du kan svømme i – ja, så er det altså bare med at komme afsted, for vand er helt fantastisk at træne i.

Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved at træne i vand, er at man helt naturligt bliver kølet af, mens man træner. – og så slipper man for den klamme fornemmelse af sved, der løber ned ad panden, for det bliver helt automatisk skyllet væk af vandet.

Derudover får man bare den skønneste udsigt med i købet, når man træner ved havet, en smuk badesø eller hvor du nu vælger, at slaget skal gå løs. Og det gør immervæk bare træningen en halv milion gange sjovere og skønnere, når du kan nyde udsigten af et blikstille hav, mens du får trænet kroppen godt igennem.

Tag udgangspunkt i den træning, du elsker i forvejen

Der er næsten ingen grænser for, hvordan du kan bruge vand til at træne din krop. De forslag, jeg kommer med her, er derfor bare et par enkelte bud i rækken af mange, mange muligheder.

Et godt udgangspunkt for dig, hvis du skal beslutte dig for, hvordan du vil træne i vand, er simpelthen at tænke på, hvad du normalt godt kan lide at gøre og hvordan du normalt godt kan lide at træne. Hvis du er mest til styrketræning, så tag udstyr med til styrketræning i vand. Hvis du er på holdet der elsker dans eller aerobics, så kan man også lave vandaerobics. Og hvis du bedst kan lide at løbe, jamen så kan man jo også løbe rundt i vandkanten.

Svøm i vandet

Der udover er der selvfølgelig den helt oplagte måde at træne i vand på: Nemlig at svømme. Svømning kan man næsten ikke sige nok godt om. Du får trænet mere eller mindre samtlige muskler i hele kroppen (hvem kender ikke det der med, at man må indstille svømningen et par minutter, fordi man under sine svømmetag har fået brugt nogle muskler, man normalt ikke bruger, og så begynder man at få krampetrækninger…).

Og så får man også trænet konditionen på samme tid.

Derudover er vandet en sand ven, fordi den hjælper dig med at være din vægt, hvis du for eksempel kæmper med overvægt og derfor kan have svært ved at motivere dig selv til for eksempel at løbe en tur.

Hvis du ikke kan undvære dit ur, mens du er ude i vandet, så tag eventuelt et kig på dette rolex sea dweller

Læs her swisstime.dk